Slangerup vandt dramatisk opgør mod Holsted

ambulancer

Onsdag aften bød på en dramatisk match, da Holsted Tigers besøgte DSL Slangerup. Ikke mindre end tre kørere måtte forbi hospitalet før aftenen endte med en snæver sejr til Slangerup.

Allerede efter tre heat var tre kørere udgået med skader, da Holsted besøgte Slangerup onsdag aften, hvilket ikke gjorde matchen mindre spændende.

- Banens beskaffenhed var efter flere dages regnvejr langt fra ideel. Der var for mange styrt, og vi var så uheldige at både Klindt og Ramus blev skadet, så vi måtte køre resten af matchen med kun tre kørere, fortæller Holsteds holdleder Thomas Baastrup.

- De tre sidste præsterede til gengæld rigtig godt. De kørte 40 point hjem, og det var virkelig flot. Det var bare ikke helt nok til at slå Slangerup i dag, lyder det fra Thomas Baastrup.

Forbandelsen er brudt

I Slangerup glæder de sig til gengæld over den første sejr i rigtig lang tid.

- En sejr er en sejr, og jeg er rigtig glad for, at vi vandt. Men der udover er der ikke så meget, jeg kan tage med fra i dag. Leon Madsen og Holsteds Nicolai Klindt blev begge skadet allerede i første heat, og det er selvfølgelig ikke optimalt, udtaler Lars Munkedal, holdleder for Slangerup, der dog håber, at aftenens sejr var den første i en stime.

DSL Slangerup 45 point

1. Leon Madsen 0 point
2. Kenneth Hansen 13 point
3. Mikkel Michelsen 16 point
4. Simon Nielsen 7+2 point
5. Jesper Søgaard 9+1 point

Holdleder: Lars Munkedal

Holsted Tigers 40 point

1. Nicki Pedersen 20 point
2. Nicolai Klindt 0 point
3. Rasmus Jensen 0 point
4. Kasper Lykke Nielsen 13+3 point
5. Martin Steen Hansen 7 point

Holdleder: Thomas Baastrup

Slangerup kæmper for at bryde forbandelsen

dsl logo2015

Onsdag aften besøger Holsted Tigers DSL Slangerup og der er på forhånd lagt op til en spændende dyst, for selvom Slangerup har fået en skidt start på sæsonen, har Holsted tidligere haft problemer med at slå dem på hjemmebanen i Slangerup.

Onsdag aften får kørerne fra DSL Slangerup en ny chance for at bevise, at de kan køre speedway. Og det bliver ikke mod en hvilken som helst modstander. Det er nemlig sidste års nummer et, Holsted Tigers, der kommer på besøg.

Men selvom Holsted på forhånd er favoritter, har holdleder Thomas Baastrup respekt for DSL Slangerup.

- De har ikke lagt for godt ud, men man må ikke undervurdere dem. De har ikke haft heldet med sig, men det skulle da lige passe, at det vender, når vi kommer på besøg, lyder det fra Thomas Baastrup, der dog stadig tror på en sejr til Holsted.

- Jeg tror vi kan vinde denne gang, men det er ingen hemmelighed, at vi før har haft rigtig store problemer med dem på deres hjemmebane. Men jeg håber vi tager dem. Vores hold gør det rigtig godt. Det er også derfor jeg fortsætter med samme team som ved sidste match. De gør en rigtig god indsats og gør hinanden bedre, forklarer han.

Også DSL Slangerup har umiddelbart valgt at satse på samme hold, som startede sæsonen op, men holdleder Lars Munkedal varsler, at der måske kan finde en enkelt ændring sted i sidste øjeblik.

Løbet afvikles på Slangerup Speedway Center og begynder klokken 18.30

DSL Slangerup

1. Leon Madsen
2. Kenneth Hansen
3. Mikkel Michelsen
4. Jesper Søgaard
5. Simon Nielsen

Holdleder: Lars Munkedal

Holsted Tigers

1. Nicki Pedersen
2. Nicolai Klindt
3. Rasmus Jensen
4. Kasper Lykke Nielsen
5. Martin Steen Hansen

Holdleder: Thomas Baastrup

Svigende nederlag til Slangerup

500cc forside

DSL Slangerup indkasserede her til aften sæsonens fjerde nederlag. Denne gang var det Munkebo Scorpions, der delte øretæver ud, og selv om løbet blev afviklet på Slangerup Speedway Center, fik hjemmeholdet aldrig et ben til jorden.

Dansk Metal speedway League er allerede godt i gang, men DSL Slangerup er placeret i bunden af ligaen med 0 point efter fire løb. Denne onsdag fik DSL Slangerup besøg af Munkebo Scorpions, og det endte med et massivt nederlag til hjemmeholdet, der måtte se sig slået med ikke mindre end 19 point. Og det resultat er Slangerups holdleder, Lars Munkedal naturligvis ikke tilfreds med.

- I dag har vi en A-kører, der virkelig vil køre speedway, og vi har en D-kører, der gør det godt og følger godt med. Men det var også det eneste, vi havde. Vores to B-kørere, der holdt os inde i matchen sidste gang, faldt igennem i aften, og vores C-kører ender med bare tre point, fortæller Lars Munkedal, der ikke kan mindes, at Slangerup tidligere har tabt fire løb i rap.

- Jeg tror aldrig, det er sket før. Så det er klart, at jeg har en del at tænke på. Jeg ved ikke rigtigt, om jeg skal ryste posen og prøve noget helt nyt, eller om jeg skal holde fast i de kørere, jeg har på holdet nu, og så håbe, vi snart har held til at vinde. Faktum er i hvert fald, at det kun kan gå fremad herfra, lyder det fra Lars Munkedal.

Munkebo Scorpions jubler

Mens Slangerup ærgrer sig, er der kun jubel at finde i Munkebos lejr.

- Det har været en helt fantastisk oplevelse i aften. Alt gik godt. Vi har et virkelig godt hold på alle pladser og vores bund er måske ligaens stærkeste lige nu, så jeg kunne ikke være mere tilfreds, lyder det fra holdleder Janus Millard.

Holdet fra Munkebo havde denne onsdag fået følgeskab af en nyoprettet supporterklub, og det gjorde kun oplevelsen endnu bedre for både kørere og holdleder.

- Selvfølgelig gør den opbakning en forskel. Og jeg må i hvert fald sige, at vi kørte for at vinde fra første til sidste heat, fastslår Janus Millard.

Slangerup 34 point
1. Krzysztof Buczkowski 17 point
2. Kenneth Hansen 7 point
3. Mikkel Michelsen 7 point
4. Kenni Nissen 0 point
5. Simon Nielsen 3 point

Holdleder: Lars Munkedal

Munkebo 53 Point
1. Hans Andersen 15 point
2. Lasse Bjerre 8 point
3. Timo Lahti 11 point
4. Anders Thomsen 13 point
5. Jesper Scharff 6 point

Holdledere: Janus Millard og Karsten Jørgensen

Dagens fighter: Anders Thomsen

Tilskuertal: 1232

Hård kamp om pointene når Slangerup møder Region Varde

dsl logo2015

Fredag aften er der lagt op til en spændende match, når Slangerup besøger Outrup Speedway Center. For selvom Slangerup er kommet knap så godt fra start i årets Dansk Metal Speedway League, er det ikke et hold, man bør undervurdere, mener Region Vardes holdleder, Steven Andersen.

Fredag den 22. maj går det løs på Outrup Speedway Center, når Slangerup kommer på besøg. For selvom Region Varde går efter sejren, bør man ikke undervurdere Slangerup, mener Steven Andersen, der er holdleder for Region Varde.

- Slangerup har ikke fået den bedste start på sæsonen, men de har et klart bedre hold, end de har vist indtil nu. Så man skal ikke tage noget for givet, udtaler Steven Andersen, der dog samtidig understreger, at det bliver Region Varde, der løber af med sejren på fredag.

- Vi må ikke tabe på hjemmebane. Der skal vi vinde hver gang. Og vi har også holdet, der kan gøre det, vurderer han.

Ny på holdet er Michael Thyme. 
- Tobias har brækket armen, så det giver plads til Michael Thyme. Michael kommer her fra klubben – han er så at sige egen avl, så det er rart at kunne give ham en chance for at køre med her, siger Steven Andersen.

Skader driller Slangerup
Slangerup regner med at have Simon Nielsen med som nummer 5 på holdet, men holdleder Lars Munkedal er ikke helt sikker i sin sag.

- Simon blev skadet ved sidste løb, men har meldt sig klar til onsdag. Og jeg håber, han er klar, men min erfaring siger mig, at kørerne tit vil i gang lidt for tidligt, så om han også er klar til fredag er lidt uvist. Men jeg håber, vi bliver skånet for skader, så vi kan stille med samme hold fredag, som vi stiller med onsdag, siger Lars Munkedal, der satser på en sejr i Outrup.

- Vi skal i gang nu, så jeg satser på en sejr over Region Varde. Vi har vundet der før, så det skulle gerne bliver årets første udesejr for os.

Løbet afvikles på Outrup Speedway Center fredag den 22. maj kl. 19.00

Region Varde

1. Mads Korneliussen
2. Joonas kylmakorpi
3. Max Fricke B
4. Jonas B. Andersen
5. Michael Thyme

Holdleder: Steven Andersen

Slangerup

1. Krzysztof Buczkowski
2. Kenneth Hansen
3. Mikkel Michelsen
4. Kenni Nissen
5. Simon Nielsen

Holdleder: Lars Munkedal

Billeder fra Fritte Cup SEMI 2

Fritte 40

Efter 2 års tørke har vi igen modtaget billeder fra en match kørt i Slangerup.

Tak til Jean Byron for alle billeder, som du kan se i vores foto album på adressen: http://fotos.slangerupspeedway.dk

 

msl logoStillingen, resultater, Live updates og mm.

Bestil et VIP arrangement til næste MSL match.

 

En oplagt mulighed for at underholde
kunder, leverandører, familie
og alle andre der holder af motorsport 

 

Se mere om VIP arrangementer her

MSL Stillingen 2021

M = Matcher
MP = Match Point
P = Point incl. Bonus 

  M MP P
Holsted Tigers 00 00 00
Slangerup Sp 00 00 00
Esbjerg Vikings 00 00 00
Reg. Varde Elite 00 00 00
Team Fjelsted 00 00 00
GSK liga 00 00 00
Nordjysk Elite S. 00 00 00
SES Sønderjylland 00 00 00
 
Nordjysk Elite Speedway (Brovst) og SES (Synderjylland Elite Speedway (Vojens) er efter flere års fravær nu igen at finde i ligaen.

I 2020 blev turneringen ikke afviklet grundet COVID-19.
I 2019 vandt Fjelsted finalen i Slangerup, foran Esbjerg, Holsted og Slangerup   

 

 

 

Rottehullet

Cafeteria på Slangerup Speedway Center

Serverer under træning pølser, is og lignende.

Ved MSL og andre store publikumsløb er der også lækker mad fra grillen

 

EliteSmiley

Kontrolrapport